Søg på pladskoden

Plads nr. f.eks. BN015
Søg

Cote d'Azur

Klik her for at se video fra regionen


Côte d'Azur

Generelt
Côte d'Azur er den berømte solbeskinnede kyststrækning mellem bjergene og Middelhavet fra den italienske grænse til storbyen Marseille. Området er opkaldt efter havets intense blå farve - den azurblå kyst. Det helt særlige lys som havet, solen og himlen skaber har tiltrukket kunsterne som Cézanne, Chagall, Picasso og Matisse i flere hundrede år. I dag lokkes tusindvis af turister fra hele verden hertil for at nyde en sorgløs ferie i de skønne solrige omgivelser.

Blide bakker, skjulte bugter og fantastiske klipper smelter sammen med galmourøse feriebyer som Fréjus, St Raphaël og St Tropez. Langs kysten afløses de gyldne sandstrande af imponerende klippeskrænter, mens det blå Middelhav danner den slående baggrund til det enestående landskab. Tilbring lange dovne dage i solen på strandene, besøg den smukke klippeby St-Paul-de-Vence eller tag på dagstur til nabolandet Italien. Mærk det pulserende byliv i de verdensberømte kystbyer Cannes, Nice og Monte Carlo eller oplev naturens fred og ro i det autentiske og usoplerede bagland. Overalt i det provencalske landskab findes vidnesbyrd om regionens romerske fortid, blandt andet i de gamle befæstede landsbyer hugget ind i l bjergsider. Tag jer tid til at udforske Frankrigs svar på Grand Canoyn, de dramatiske slugter Gorges du Verdon og den enorme Lac de-Ste-Croix, der er ideel til alle former for vandsportsaktivtet.


Værd at besøge

Gassin
Den henrivende landsby Gassin ligger højt placeret over St Tropez-bugten og har betagende udsigt over Middelhavet.

St Tropez
St Tropez er uden tvivl en af de mest kendte feriebyer på den franske Middelhavsby. Den elegante og moderne ferieby, som oprindeligt var en lille fiskeby, tiltrækker tusindvis af turister i højsæsonen og syder af liv både dag og nat - særligt jetsettet elsker den idylliske by. Byens charmerende lystbåde- og fiskerhavn er domineret af luksus yachts, smarte caféer og lokale kunstmalere, der sælger ud af deres værker.

Village Perchés
Dette område byder på utallige middelalderlandsbyer højt beliggende på klippetoppe. I Grimaud og Ramatuelle kan I nyde storslåede udsigter over Middelhavet.

Port Grimaud
7 kilometer vest for St Tropez ligger denne livlige moderne ferieby, kendt som 'Lille Venedig'. Tag en slentretur gennem labyrinten af smalle gader, torvepladser og kanaler og nyd en bid af det franske køkken i en af byens mange caféer og restuaranter.

Cannes
Cannes er særlig kendt for sin årlige internationale filmfestival, der hvert år i maj tiltrækker store stjerner inden for filmens verden. Den smukke by er desuden et af de mest mondæne feriesteder i Côte d'Azur.

St Raphaël
Den lille havn i St Raphaël byder på et imponerende aftenliv. Her modes både turister og lokale til en slentretur under palmetræerne eller en drink på en af byens mange hyggelige barer.

Fréjus
Denne gamle romerske by rummer utallige historiske minder, som vidner om byens fortid. Her findes blandt andet et amfiteater, et tempel, resterne af den romerske havn og ruinerne af romerske porte. Samtidig er Fréjus en moderne by med en livlig promenade og et væld af aktivteter for hele familien.

Nice
Denne berømte by er et af de populæreste steder på hele kyststrækingen og med god grund. Her finder I den elegante 5 kilometerlange Promenade des Anglais, en farverig lystbådehavn, historiske bygninger, museer, badestrande, restauranter og den charmerende bydel Vieux Nice med sine smalle, snoede gader og hyggelige atmosfære.

Monte Carlo
Und jer selv en tur til fyrstedømmet Monaco og den funklende hovedstad Monte Carlo, som har masser at byde på. Blandt byens mange seværdigheder er kongepaladset Palais du Prince, hvorfra Grimaldifamilien regerer og den farverige slotspark med storslået udsigt over lystbådehavnen. Også det legendariske Hôtel de Paris og det verdensberømte Monte Carlo Casino er et besøg værd.

Menton
Beliggende ikke langt fra den italienske grænse findes Menton, en charmerende by med lange hvide sandstrande, storslåede kasinoer og hele to lystbådehavne. På grund af det milde klima i dette område dyrkes her citrontræer på bjergskråningerne bag byen - Menton er da også verdenskendt som 'Citronbyen'.


Attraktioner for hele familien

Aquatica
Besøg Côte d'Azurs største vandland i Fréjus, som byder på masser af underholdning med hele syv enorme vandrutschebaner, bølgebade og jacuzzi. Frokosten kan indtages i det hyggelige picnicområde.

Marineland
Marineland ved Antibes er Europas største af sin slags. Her kan børn og barnlige sjæle opleve delfiner, sæler, spækhuggere og kæmpehvaler og komme helt tæt på de smukke dyr, når de optræder i det gigantiske bassin.

Ile de Porquerolles
Ile de Porquerolles er noget som sjældent som en europæisk bountyø. Denne helt specielle ø ligger ud for den franske Riveria, cirka 20 minutters sejlads fra byen Hyéres. Porquerolles er bilfri, men det kan anbefales at leje cykler og tage turen fra den ene ende af øen til den anden - på den måde oplever I virkelig den lille ø's særegne maritime hygge og skønne hvide strande.

Vandsportsaktiviteter
Côte d'Azur er et sandt paradis for vandhunde! Her er rig mulighed for at slå sig løs med alle former for vandaktivitet. Tag også et smut forbi den kønne Lac-de-Cassien længere inde i landet, hvor I kan leje vandcykler og prøve kræfter med windsurfing.

Oceanographic Museum and Aquarium
I Monte Carlo findes det imponerende Oceanographic Museum and Aquarium, som er grundlagt af selveste Jacques Cousteau. Med over 4.000 forskellige fisk og et vældigt hajbassin er det museum bestemt et besøg værd.

Holiday Green Douce Quietude Esterel La Baume Domaine de la Noguiere La Pachacaïd Le Colombier