Søg på pladskoden

Plads nr. f.eks. BN015
Søg

Aquitaine, Pyrenæerne


Royan

Generelt
Frankrigs sydvestlige kyst er karakteriseret ved duftende pinjeskove og gyldne sandstrande. Her kan I nyde pragtfulde krystalblå søer, nogle af verdens største sandklitter og Atlanterhavets spektakulære bølger, der er perfekte til surfing. Nordpå i Cognac-regionen løber Charente-floden gennem rige og frugtbare dale med bølgende vinmarker. Havnebyen Royan er med kilometerlange sandstrande og fremragende udbud af fisk og skaldyr et yndet feriested for familier. Fra Royan kan I gå på opdagelse i fyrreskoven ved La Coubre, besøge den nærliggende ø Oléron, der byder på storartede strande og en historisk fæstning eller tage færgen til Médoc-halvøen, hvor nogle af verdens bedste vine fremstilles.


Værd at besøge

Cognac
120 kilometer nord for Bordeaux ligger denne lille havneby ved Charente-floden, som er kendt for den gyldne drik af samme navn. Her tilbyder de verdenskendte destillerier Martell og Hennessey rundvisninger, hvor I kan lære om fremstillingen af denne kendte franske drik og prøvesmage den.

Royan
Feriebyen byder på en imponerende promenade med caféer, butikker og kasino.

Château de la Roche Courbon
Nær Rochefort finder I Château de la Roche Courbon - et château fra det 15. århundrede med en prægtig slotspark. Châteauet er kendt som Torneroses slot.

Saintes
Saintes ligger ved floden Charente, herfra kan I tage på bådtur op af floden. Byen stammer fra middelalderen og bærer stadig arkitektonisk præg af romernes besættelse af området.

Ile d'Olèron
Denne betagende ø er forbundet til fastlandet med en bro. På øen findes vidunderlige strande og et storslået udvalg af østers, fisk og skaldyr.

Vindistrikterne Médoc og Bordeaux
Vinelskere bør besøge vinområdet Médoc og de berømte vinslotte i Bordeaux-regionen.

La Rochelle
Den befæstede havn i La Rochelle har altid været kendt som porten til Atlanterhavet og er i dag den største lystbådhavn på kysten. Her i byen nord for Royan finder I udover den prægtige havn hyggelige brolagte gader, masser af butikker, et parfumemuseum og et interessant akvarium.

Saint Emilion
Denne kønne by ligger midt i Bordeuax-vindistriktet og er omgivet af fæstningsvolde og bølgende vinmarker. Saint Emilion, der er kendt for sine fyldige rødvine, byder på utallige vinkældre, charmerende torvepladser og historiske porthvælvinger.


Attraktioner for hele familien

Aqualand
Et underholdende vandland for hele familien beliggende udenfor Arcachon. Her findes strømfald, bølgebade, kæmpe vandrutschebaner, 'Det Sorte Hul' og andre sjove, vilde og udfordrende forlystelser!

Zoo de la Palmyre Zoo
La Palmyre er en livlig ferieby med en af Frankrigs bedste zoologiske haver. Dyreparken præsenterer mere end 1500 dyr fra hele verden i deres naturlige omgivelser.

Sejlads
Camping La Réserve ved Gastes er det perfekte udgangspunkt, hvis I nyder at sejle eller windsurfe eller gerne vil lære det. Her kan I i sommerperioden kan følge kurser i jollesejlads eller windsurfing arrangeret af professionelle og engelsktalende instruktører.

Gascogne

Generelt
Marennes-kysten byder på Frankrigs bedste muslinger og østers. Kulturperlen Bordeaux ligger i hjertet af vindistriktet, der producerer de verdensberømte Bordeauxvine. Sydpå ligger pinjeskoven Les Landres og La Dune de Pyla, Europas højeste sandklit, mens Gascogne inde i landet byder på et varieret landskab af dale og bjerge - fra de sydligste bjerge kan I nyde udsigten til Pyrenæerne. Gascogne er hjem for foie gras og en af verdens dyreste brandy-typer, Armagnac. Allersydligst i regionen ved den fransk-spanske grænse ligger det meget karakteristiske Baskerland, hvor befolkningen har bevaret deres rige kultur, køkken og folklore.


Værd at besøge

La Dune de Pyla
Denne sandklippe er Europas højeste og har storslået udsigt til Arcachon Basin og pinjeskoven i Les Landes.

Bordeaux
Bordeaux er en travl havneby med smukke palæer, hyggelige gader, lokkende butikker og mindesmærker, der vidner om byens rige historie. Besøg de berømte slotte og vingårde i nærheden af byen, især Château Margaux og Mouton Rothschild kan anbefales.

Biarritz
Dette elegante feriested summer af liv, atmosfære og charme. Her findes mondæne hoteller, et prægtigt kasino, et levende gade- og natteliv samt fortryllende strande, der i årtier har tiltrukket surfere fra hele verden. En smal sti fører fra fyrtårnet ved Cap St. Martin hen over Rocher de la Vierge, hvorfra I kan nyde den panoramiske udsigt over kyststrækningen.

St Jean-de-Luz
Et enestående og charmende fiskerleje der myldrer af liv om sommeren.

Dax
Dax er en af Frankrigs ældste kurbadebyer og er verdenskendt for sine varme kilder og helbredende mudderbade. Siden romerne opdagede området for mere end 2000 år siden, har millioner af mennesker besøgt byen i håbet om at styrke helbredet.

Bayonne
I den livlige by, der er hovedstaden i det franske Baskerland, kan I slentre i den gamle bydel og nyde den ægte sydfranske stemning. Husk at smage på Bayonnes berømte chokolade og bagværk.

Les Landes-skoven
Landes-området er næsten helt dækket af en vældig fyrreskov, der indbyder til lange vandreture, picnics og cykelture. Und også jer selv et besøg i den kønne by Léon, der er nabo til det store menneskeskabte skovområde.

Lourdes
Lourdes er et af den katolske kirkes største valfartssteder. Omkring 6 millioner pilgrimme besøger byen hvert år i håb om mirakuløs helbredelse.

San Sebastián
En storslået ferieby ved Biscaya Bugten i det nordlige Spanien, ved grænsen til Frankrig. Byen er berømt for sin internationale filmfestival, fantastiske gastronomi og kønne smalle gader med små barer og restauranter.

Valle de Pineta
Denne spektakulære dal skabt af gletschere ligger i hjertet af Pyrenæerne og er et ideelt udgangspunkt for bjergvandring. I dette område finder I mange forskellige arter af vilde dyr og sjældne blomster.

Pyrenæerne
Den prægtige bjergkæde skaber en naturlig grænse mellem Frankrig og Spanien. Den vilde og dramatiske Parc National des Pyrénées strækker sig over 100 kilometer og byder på noget af det Europas smukkeste landskab. Blandt højdepunkterne i nationalparken er den kolossale cirkelformede dal Cirque du Gavarnie.

La Rhune
Tag togbanen 900 meter op gennem prægtigt tilbjergmassivet La Rhune. Fra toppen kan I nyde en fantastisk udsigt over Les Landes og Baskerlandet.

Domaine de la Rive Sylvamar Le Ruisseau Palmyre Loisirs Sequoia Parc Bonne Anse Plage La Paillotte Le Vieux Port Airotel Pyrénées