Ikke langt fra Atlanterhavets brusende kyst, omgivet af rekreative skove og vuggende gule solsikkemarker, ligger denne velorganiserede campingplads. Den familievenlige Sequoia Park ligger i hjertet af en gammel slotspark, og her findes et sandt eldorado af aktivitetsmuligheder. Nænsomt bygget i naturen ligger den skønne ”Aqua Parc”, et hyper moderne swimmingpoolkompleks. Tre gamle oliventræer markerer aktivitetscentret på pladsens midte, her mødes børnene på de to gode legepladser, her kan spilles tennis, volleyball, bordtennis eller der kan køres ”vildt” på pladsens go-kart bane. Trænger familien til et hvil inden eftermiddagen fortsættes med et nyt udvalg af aktiviteter, kan det anbefales af spise en let frokost i pladsens restaurant. Sequoia Parc’s smukke opbygning, hvor de fleste af faciliteterne er indbygget i de gamle slotsbygninger, de store enheder, som giver masser af komfort og frihed, samt den venlige atmosfære, gør denne plads til noget helt specielt.
Området
Regionen er berømt for apéritifen Pineau, og den verdenskendte Marennes østers. De store Cognac vingårde starter 70 km. der fra or I kan tage den guidede tur til distillerierne. Den nærliggende Île d’Oléron har vidunderlige strande og imponerende slotte.