Garden Paradiso ligger kun få kilometer fra feriebyen Jesolo, lige ved lystbådehavnen og i gåafstand til Cavallino. At Garden Paradiso betyder paradisets have, er man bestemt ikke i tvivl om efter et ophold på denne smukt anlagte campingplads. En tur ned ad hovedgaden, Viale delle Rose, med de mange blomster, restauranter, forretninger, fitnesscenter og barer er virkelig en nydelse om dagen og i den smukke aftenbelysning. Hovedgaden fortsætter direkte ned til den brede sandstrand, som sommeren igennem tilbyder et væld af aktiviteter og en masse nye kammerater. Naturligvis har paradiset også et stort swimmingpoolområde med eget børnebassin og flere små rutschebaner. Her kan de mindste trygt boltre sig hele dagen.
Området
Det omkringliggende område for Garden Paradiso er ideelt til at cykle i eller I kan udforske nærliggende Venedig ved at tage en sejltur fra Punta Sabbioni. For en dag ude for familien, ligger Aqualandia Waterpark bare en kort køretur derfra.