Søg på pladskoden
Plads nr. f.eks. BN015
Generelt
I den sydvestlige del af Frankrig ligger Dordogne-regionen i et charmerende landskab fyldt med frugtbare sletter, imponerende klippeskrænter og skovklædte dale. Her er vinmarker, skovområder, bakker, romantiske vinslotte, floder og gamle landsbyer med gyldne stenhuse med farverige blomsterkasser. Takket være dette kontrastfyldte landskab regnes Dordogne for en af Frankrigs smukkeste egne. Dordogne-floden flyder stille gennem regionen - fra bjergene i Massif Central hele vejen til Atlanterhavet ved Bordeaux. Ønsker I en aktiv ferie med vandreture, fiskeri, vandsportsaktiviteter, cykelture eller fuglestudier, er Dordogne det perfekte valg.
Værd at besøge
Sarlat
I denne gamle renæssance by finder I en labyrint af brostensbelagte gader, stejle gyder og gyldne bindingsværkshuse. Byen er berømt for sit marked, der afholdes hver lørdag på Place de la Liberté.
Domme
Denne fæstningsby fra det 13. århundrede ligger på en klippetop med udsigt over Dordogne-floden.
Castlenaud-la-Chapelle
Castlenaud-la-Chapelle er en landsby fra middelalderen med en af Europas flotteste fæstninger. Herfra er der storslået udsigt over hele dalen.
La Grotte de Lascaux
Se de verdensberømte hulemalerier i Lascaux-grotten, der ligger nær landsbyen Montignac i Dordognedalen. Malerierne stammer fra stenalderen og er en imponerende og rig beretning om livet i området dengang. Den originale grotte er ikke længere åben for offentligheden, men 200 m kilometer fra stedet har man lavet en efterligning af grotten med tro kopier af de unikke hulemalerier.
Grottes de Lacave
Grottes de la Cave er en af Frankrigs mest imponerede grotter, nær Dordognedalen. Her kan I komme dybt ind i bjerget med et elektrisk tog og se fantastiske underjordiske søer og drypstensformationer.
Beynac-et-Cazenac
På toppen af den lille landsby Beynac-et-Cazenac med udsigt over flodens smukkeste strækninger ligger en ægte ridderborg.
La Roque Gageac
Klippebyen La Roque Gageac er en af de smukkeste byer i Frankrig. Byen ligger klemt inde mellem Dordogne-floden og bjergsiden.
Attraktioner for hele familien
Prehisto Parc
Denne forlystelsespark i Tursac nær Le Bugue giver et spændende indblik i det forhistoriske folks liv og levevis. Her kan I se imponerende livagtige rekonstruktioner af hulemænd og mammutter.
Vandreture
På campingpladserne ved Sarlat, Gorléjac og Souillac kan I få udleveret detaljerede kort over stier og vandreruter i området.
Kanosejlads
Fra de fleste af Keycamps pladser i området kan der arrangeres kanoture ned af den smukke Dordogne-flod.
Generelt
Øst for Dordognedalen ligger den uspolerede Lot-region. Området er opkaldt efter den brede flod, der flyder mageligt gennem dale og kløfter mod nogle af Frankrigs ældste vingårde. Gers-dalen sydøst for Dordogne byder på et smukt solfyldt landskab og gastronomiske oplevelser.
Værd at besøge
Gouffre de Padirac
Gouffre de Padirac er en af verdens mest imponerende drypstenshuler. Her sejler man på en flod cirka 100 meter under jorden frem til selve drypstenshulen med store hvælvinger, stalagmitter og stalaktitter (En stalagmit er en søjle, der står på gulvet i modsætning til en stalaktit, som hænger ned fra loftet). På grund af den dramatiske formation anså man tidligere Gouffre de Padirac som indgangen til helvede.
Rocamadour
Pilgrimsbyen Rocamadour ligger i smukke omgivelser på et klippefremspring. I bunden af dalen ligger selve byen, mens det berømte kloster og adskillige andre kirker ligger øverst oppe på klippen. Byen har været mål for pilgrimme siden det 12. århundrede og er nu også et populært turistmål.
Agen
Den gamle by Agen er især kendt for sine udsøgte svesker, blommer og frugtlikører. Byen byder dog også på middelalderlige kirker, en smuk katedral og flere spændende museer.